Kort og godt om ISO 20121

ISO 20121 

ISO 20121 er en managementstandard, der er designet til at hjælpe alle i møde- og eventbranchen med at forbedre deres bæredygtighedsindsats. I simple termer beskriver standarden fundamentet for et ledelsessystem, der hjælper brancheaktører med at sikre økonomisk succes, social ansvarlighed samt reduktion af miljømæssigt aftryk.

Hvem kan bruge ISO 20121?

ISO 20121 kan bruges af organisationer, store som små, i møde- og eventbranchen – fra catering, lys og lyd, vagtfirmaer, hoteller og venues til eventplanlæggere, event-teams i den offentlige sektor, festivaler og sportsevents.

Standarden bruges bl.a. til sportsevents, og alle olympiader siden 2012 er certificeret med standarden. World Sailing blev i 2018 det første sportsforbund, der blev ISO 20121-certificeret. 

På dansk jord blev Det Danske EU-formandskab under Udenrigsministeriet certificeret i 2012, og Aalborg Kongres & Kulturcenter var det første venue, der opnåede en ISO 20121-certificring. 

Standardens fordele

ISO 20121 er et ledelses-framework, som giver en række interne fordele, der bl.a. inkluderer: 

1. Synliggørelse af formål og strategi, med henblik på en mere engageret og strømlinet medarbejdergruppe,

2. Integreret event-ledelse og øget samskabelse, der fremmer effektivitet samt styrker teamwork og

3. mere simple, klare og effektive systemer og processer. 

Standarden kan styrke små og mellemstore virksomheder, da den giver et robust framework til forretningsledelse og standardiserede procedurer og processer. 

Hvad er ISO?

ISO (International Organization for Standardization) er en uafhængig, non-governmental, global organisation, der sammen med – og på tværs – af brancher udvikler stadarder. Standarderne skal både fremme innovation og kvalitet samt gavne samarbejde og handel mellem myndigheder, virksomheder og forbrugere. ISO-stander er et ’fælles sprog’, der tales over hele verden nærmere bestemt i 168 lande i regi af nationale standard bodies (i Danmark ved Dansk Standard.)

Sådan kommer du i gang med ISO 20121

 Det er vigtigt at understrege, at standarden ikke er en tjekliste, et rapporterings-framework eller en evalueringsmetode til at måle bæredygtighedspræstationer. Internationale standarder er ofte skrevet på en svært forståelige måde, og det anbefales derfor, at I allierer jer med en kompetent rådgiver, der kan hjælpe jer med at fortolke kravene i ISO 20121 og guide jer gennem implementeringsprocessen.

 

I vores arbejde med implementering af ISO 20121 – henimod 3. partscertificering i efteråret 2024 – har vi fået undervisning og rådgivning af BeeSustain Aps

ISO-certificering

1. partscertificering: Eget opsyn med processer og selvdekleration 

2. partscertificering: Bekræftelse og opsyn fra parter, der har interesse i virksomheden – fx kunder eller lignende 

3. partscertificering: En uafhængig tredjepart – fx en certificeringsinstans 

 Kilder: ISO2021.org, ISO, Dansk Standard, BeeSustain m.f.