Vil du have hjælp til at gøre din næste konference, fest, event eller møde mere bæredygtig? Så står vi klar til at rådgive dig.

Hos Copenhagen Event Company ser vi det som vores fornemmeste opgave at forme eventoplevelsen, så I shiner.

Er bæredygtighed en mærkesag for jer, er vi specialister i at rådgive dig i, hvordan det også skinner igennem – uanset om du holder et internt event, hvor du samler kollegerne til et kick off eller en fejring, når du holder et salgsevent eller inviterer dine vigtigste stakeholdes.

For et event er en platform, hvor du kommunikerer dit brand og fortæller deltagerne hvem I er, hvad I står for og hvad de skal huske netop din organisation for. Også på bæredygtighedsagendaen.

Sådan forstår vi bæredygtighed

Copenhagen Event Company er certificeret med ISO 20121 – den globale standard for bæredygtighed i event- og mødebranchen. Det betyder, at vi arbejder med alle aspekter af bæredygtighed – både klima/miljø, social bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsdrift.

Det betyder også, at vi har stor viden om, hvor det er væsentlig at sætte ind, hvis du vil holde et event med et mere bæredygtigt aftryk.

Uden at gå på kompromis med oplevelse og selve produktet, hjælper vi dig med at identificere, hvad der giver mening at reducere, og hvor du kan skrue op for det positive aftryk og samlet sikre et endnu bedre event.

Hvordan går vi til opgaven?

Når du sender os en forespørgsel, samler vi teamet til en kreativ brainstorm. Her er bæredygtighed altid på dagsordenen, fordi vi ved, at det sætter skub til innovation og motiverer os til at tænke ud af boksen. Og skabe den allerbedste løsning.

Hvis det giver mening for jer, tager vi afsæt i jeres organisations bæredygtighedspolitik eller specifikke bæredygtighedsmål og indarbejder dem i oplevelsen. Vi kan også kigge specifikt på målgruppen for jeres event og vurdere, hvilke bæredygtighedstiltag der passer til netop dem.

Efter arrangementet kan vi også assistere med en opsamlende rapport eller specifikke tal og data på fx CO2e, som vi henter fra et værktøj specifikt designet til at levere tal for events.

Hvorfor arbejder Copenhagen Event Company med bæredygtighed? 

Vi arbejder med bæredygtighed, fordi events sætter aftryk – både miljømæssigt, socialt og økonomisk. Positivt såvel som negativt. Som eventbureau har vi et ansvar for at forholde os til de konsekvenser vores arbejde medfører.

ISO 20121

Vi har valgt at bruge ISO 20121 som ramme for vores bæredygtighedsarbejde. Det er en international standard, der hjælper os med at arbejde systematisk med bæredygtighed i alt fra ressourceforbrug og leverandørsamarbejder til inklusion og ansvarlig virksomhedsdrift. Altså alle aspekter af bæredygtighed.

Vi har været ISO 20121-certificerede siden september 2024 og er i mål med de første tiltag, men arbejder hele tiden på at sætte endnu mere ambitiøse mål for at sikre reel omstilling og skabe værdi for vores egen organisation og for vores kunder.

Vi har forpligtet os til løbende at forbedre os og kompetenceudvikle, så vi kan tage mere oplyste valg – og opfordre kunder til det samme – når vi planlægger og gennemfører events.

På denne side kan du læse mere om, hvordan vi arbejder med bæredygtighed i praksis.

Politikker

Se desuden vores bæredygtighedspolitik og vores indkøbspolitik.